Når jeg telepaterer modtager jeg bla følelser, billeder, ord og farver.

Disse ting fortæller meget om hvor dyret er, og hvilke ting de tumler med.


Du kan som ejer eller passer gøre meget mere end du aner, for at dyret skal føle sig godt tilpas og elsket som det er.


Dyr som bliver kaldt nedladende øgenavne er nogle af de mest følelsesladede dyr jeg møder.

Det er frygteligt ofte at blive omtalt som dum eller doven, uvidende eller et møgdyr.

Mange mennesker aner ikke at dyret et langt stykke hen ad vejen forstår vores talte ord. De forstår det fordi vi i vores hjerne altid danner billeder af det vi tænker og siger. Disse billeder bliver modtaget af dyrene.

Modsat mennesker er dyr det mest ærlige man kan tænke sig, og de er uforstående over for uærlighed, som eks at vi elsker vores dyr, men omtaler dem som dumme. Det er for mange modsatrettede signaler vi sender, og dyrene har svært ved at håndtere dette.


Så er der dyr som spejler sit menneske. Det kan være svært for os mennesker at forstå, og sjovt nok opleves det ofte som problemadfærd, når dyret spejler os.

Er du eks en introvert person som har nok i dit eget selskab, kan du have et dyr som springer op ad alle mennesker I møder, og som slet ikke kan lægge en dæmper på sin glæde ved andre mennesker/ dyr.

Dyret spejler her sit menneske og prøver at vise det stik modsatte, at man sagtens kan være glad i andres selskab, uden det behøver være bindende og forpligtende. Altså en slags modsat spejloing.

Du kan også opleve at dyret spejler direkte, så vil det reagere akkurat som dig i forskellige situationer. 


En anden ting jeg ofte støder på, er dyr med traumer.

En ejer ringer og siger hun slet ikke kan få sin hest i trailer.

Lige meget hvor meget hun lokker med løfte om grønt græs og store folde efter turen, og alverdens godbidder i traileren, går hesten ikke op.

Istedet bliver den panisk angst, stejler og rykker sig fri igen og igen.


Jeg telepaterer med hesten, og det viser sig hurtigt, at hesten blev voldsomt traumatiseret, da den blev taget fra sin mor og sat i en trailer.

Jeg spørger ejer om hun kan genkende dette, og hun fortæller det var en frygtelig oplevelse, faktisk så slem at hun på et tidspunkt overvejede at aflyse handlen med hesten, simpelthen fordi det var synd for ham.

Jeg telepaterer med hesten, og ændrer det traumatiserede billede for ham, ved at sætte hans mor op i traileren sammen med ham.

Desuden forsikrer jeg hesten om, at den altid vil blive ved ejeren, men at hvis det alligevel skulle ske, at han skal flytte, så vil han blive medbestemmende over for hvilken ny ejer han ønsker.

Dette gør jeg fordi hestens tro på stabile og troværdige relationer samtidig blev brudt ved den brutale adskillelse fra sin mor.


3 mdr senere er det nødvendigt at hesten bliver læsset  trailer, og alle er spændte på hvordan det skal gå.

Det viser sig dog, at hesten er læsset på 15 min.

Han ser traileren an, går op, bakker ud for at sikre sig det er en mulighed, og går så op og bliver roligt stående da bommen bliver lukket .

Dette er et rigtig godt eksempel på, at dyrene gør de ting de gør, af en grund.

Heldigvis var denne ejer hurtig til at kontakte en telepatør, men ofte ender det som problemadfærd og hesten vil blive kaldt dum, stædig og usamarbejdsvillig.


Endnu en ting jeg ofte møder, er ønsket om at blive anerkendt.

Dette støder jeg ofte på hos de små populære hunderacer.

Hundene fortæller mig, at de er så meget “ønske-hunde”, at der aldrig bliver stillet krav til dem.

Uanset næsten hvordan de opfører sig, er de søde og dejlige i ejers øjne. Og det er jo i princippet rigtig godt.

Men hundene har et inderligt ønske om at være gode til noget. At tilegne sig nogle færdigheder som gør ejer stolt, og som får ejer til at møde dem med anerkendelse.

At træne sin hund er vigtigt!

Det er helt ligegyldigt om man træner cirkuskunster hjemme på stuegulvet, eller om man træner forskellige dicipliner i en klub. Bare man lærer sin hund noget, og derved giver dem muligheden for at vise de er dygtige til noget.


Der er uendelig mange muligheder for at hjælpe sit dyr, eller at forstå sit dyr, gennem telepati.

Langt de fleste ejere af dyr jeg telepaterer med, får en aha-oplevelse, og forstår pludselig mange ting meget bedre.

Dette betyder at samspil og samarbejdet med dit dyr ændrer sig øjeblikkeligt, uden lange træningsseancer.

Der bliver en langt større og dybere forståelse mellem dit dyr og dig, og jeres relation styrkes øjeblikkeligt.


Telepati er på alle måder fantastisk for dyr og ejer.