-
Anbefalinger
Læs andres oplevelser med dyretelepati, og hvordan det har hjulpet dem.
-
Unghesten Macon
Jeg er lidt partisk, da Lene er min meget nære veninde, men derfor har jeg også været med på sidelinjen på hendes rejse. Dette har bidraget med mange sjove, faglige og interessante samtaler - for kan man virkelig tale med dyr? Som de fleste, har man en vis skeptisme for, hvordan kan det lade sig gøre!? Men som alt andet, når der kommer klare beviser på bordet, så må man jo kunne verificere at dette er muligt.
Du tænker nok, hvad kan bevises!? Lene og mit venskab opstod pga. heste, så hun har været med på min hesterejse de seneste mange år, som en trofast støtte, både i de gode og de mindre gode tider man har som hesteejer. Inden Lene tog springet og udviklede sine evner, havde hun allerede en helt speciel forståelse for dyr. Hun lyttede til deres signaler, og havde en evne til at kommunikere, for hende helt ubevidst, med dyrene.
Da jeg blev den heldige ejer af en ung hingst, blev jeg udfordret på adskillige måder. Simple ting vi tager for givet, når vi samarbejder med hesten, er ikke altid lige til, med en unghest. At rense hove var en udfordring, som jeg kæmpede længe med, for jeg kan selv og vil selv! Men måtte kaste håndklædet i ringen og bede Lene om hjælp. Hun snakkede med min hest, som absolut ikke kunne se meningen med at skulle have renset hove. “Hvorfor er det nødvendigt”? Og mange andre spørgsmål blev stillet fra ham. Lene fik ham fortalt vigtigheden af, at hovene blev renset, og øvet med ham i deres samtale, så han vidste hvorfor og hvordan man kunne holde balancen, når jeg løftede et ben. Dagen efter kom jeg i stalden og tænkte hmm nu kommer testen, virker det her?! Det gjorde det! Jeg kunne løfte alle hans fire ben.
Jeg kunne fortælle et hav af historier, fordi både jeg og min hest er så privilegeret, at have denne mulighed for at hjælpe os godt på vej i vores samarbejde. Derfor kan jeg kun på det varmeste anbefale, at man giver sit dyr denne mulighed, jeg er sikker på at dit dyr vil være ligeså taknemmelig som min hest er.
-
Bea
Tusind, tusind tak for en helt fantastisk læsning af vores lille Bea.
Det var en vild oplevelse at læse om jeres samtale, og sikke en føling på hendes lille væsen, du har.
Alle elementerne i læsningen var nogle, vi kunne nikke genkendende til. Vi blev meget, meget rørte.
Det har allerede nu været en stor gave for os at få bedre forståelse af, hvad vores bedste ven har brug for i hendes liv, og hvordan vi kan støtte hende, nu hvor hun er så stor en støtte for os.
Hun efterspørger flere avancerede og seriøse opgaver i hendes dagligdag, så med hendes springglæde i tankerne starter vi til agility på lørdag.
-
Afdødekontakt
Lene du er guld værd, tak er kun et fattigt ord.
Det du har gjort for mig ved at få kontakt til min tidligere hund, og dermed give mig ro og ikke mindst kærlighed, kan slet ikke beskrives med ord hvilken betydning det har gjort for mig, også i forhold til at gøre mig klar til min næste hund.
Jeg ser frem til vores samarbejde for du kan om noget gøre en forskel for vores flok.
Af hjertet tak for dig.
-
Athene
Athene talte med Lene i en livesession, hvor Athene fortæller Lene at hun under ridning bliver forvirret, og derfor sætter meget fart på uanset om det var skridt, trav eller galop, simpelthen fordi hun bliver forvirret over signalerne.
Efter snakken med Lene, startede vi fra bunden, helt forfra, med alle signaler og Athene er blevet en helt anden hest at ride på.
Hun har fundet meget mere ro, og det er tydeligt at mærke, når hun bliver forvirret, så tager vi et skridt tilbage og prøver bare igen.
Jeg kan 100% anbefale Lene, hun tager sig tid, og sætter også ejeren ind i hvordan det fungerer, og hvad hesten har fortalt, så man kan arbejde videre på det.