Healing af chakra
Chakra er energiportaler i kroppen, som via vores medianbaner fordeler energi i resten af kroppen. Hvert chakra er associeret med en farve, en følelse, mental tilstand, fysisk i kroppen m.m.
Chakra kan være i balance eller i ubalance,- overaktivt/ underaktivt. Alt dette er meget teknisk, men lad mig forklare dig vigtigheden af at vores chakra er i balance.
Vi har alle,- mennesker og dyr, 7 chakra i kroppen. Disse chakra er hver især koblet på vores følelser og vores fysik. De bliver skabt løbende, fra vi er ganske små, og udvikler sig gennem livet.
De 7 chakra:
Vi har Rod chakra som er det første chakra vi danner. Rodchakraet står for: tryghed, basisbehov og grounding
Så har vi Hara chakraet, som står for: familie, formering og vores feminine og maskuline energi.
Solar plexus chakraet som står for: selvværd, selvtillid og identitet
Hjerte chakra som står for: kærlighed, relationer og tillid
Hals chakra som står for: kommunikation, grænser, at udtrykke sig og blive hørt.
Det 3. øje chakra som står for: energier, intuition og sensitivitet
Og til sidst krone chakraet som står for: spiritualitet, højere mening og livsformål.
Alle disse chakraer er forbundet, og deres energi løber konstant gennem os, og styrker os.
Hvis du har fået en blokering i et chakra, bliver energien stoppet der, og kommer ikke længere. Dette vil have indvirkning på resten af dine chakra, og gøre disse svagere med tiden.
En blokering kan være et traume, du har oplevet på et tidspunkt i livet. Det kan være manglende kærlighed, en voldsom oplevelse eller svigt i relationer. En blokering kan opstå på alle tider af livet.
Når jeg scanner et dyrs chakra, kan jeg se om farverne på de enkelte chakra er fine og klare. Hvis de er svage, grumsede eller helt mangler, ved jeg at der er en blokering.
Derefter kan jeg via telepati finde frem til hvor blokeringen sidder, hvad der har udløst den, og derefter handle på disse ting.
Chakra er altså en rigtig god måde at finde frem til problemer i dyrets liv, og et vigtigt værktøj for mig når jeg telepaterer med dyrene. Jeg kan scanne chakra både ved fjerntelepati og ved live telepati.
Vil du også vide om dit dyrs chakra er fine i farverne, eller trænger til healing, så tag endelig kontakt til mig
Du kan læse om en tidligere chakrahealing her