Historien bag
Kan det virkelig passe?
Ofte møder jeg mennesker som er meget skeptiske overfor telepati.Er det mon ikke bare noget hokus pokus?
Noget du bare finder på, som kan passe på de fleste?
Det er svært at forstå, jeg har selv haft den største skepsis i forhold til telepati.
Jeg blev dog hurtigt omvendt!
For mange år siden var jeg og en veninde ude og ride tur på hestene. Jeg red en af mine smukke frieserhopper.
Vi skulle lige lave en hurtig galop ud over en pløjemark, før turen gik hjem.
Min ellers så stabile hoppe gik bersærk. Hun bukkede adskillige gange, jeg røg af, men hang desværre fast i stigbøjlen. Jeg endte med en del knubs og en meget øm krop.
I dagene efter nægtede min hest at komme til mig. Jeg forsøgte på alle måder at lokke, men intet hjalp.
Jeg var meget uforstående, for hun var altid den første ved leddet når jeg kom, og krævede sin ”ret til mig” overfor de andre heste.
Dage og uger gik, men ingen kontakt.
Jeg blev rådet til at få telepatør på, men jeg havde nærmest kun et skuldertræk tilovers for den idé.
Dog er det svært at fornægte noget man ikke har prøvet, så jeg måtte give det en chance og en telepatør blev hidkaldt.
Den allerførste besked min hest havde til mig var, - Undskyld!
Hun beskrev ulykken udførligt, og forklarede at hun var bange for igen at komme til at gøre mig fortræd.
Derfor havde hun valgt mig fra. På denne måde ville hun aldrig igen skade mig. Så meget holdt hun af mig!
Hun var dybt ulykkelig over sin kådhed. At jeg var kommet til skade,- hun vidste præcist hvad der var sket med mig.
Netop fordi hun holdt af mig, vendte hun mig ryggen.
Det er jo nærmest som en tåreperser roman af værste skuffe, men dog er det sandt. Ingen kunne vide de ting, min hest gav oplysninger om til telepatøren.
Jeg overgav mig fuldt og helt til telepatien.
I mange år frem brugte jeg jævnligt telepatør til alle mine dyr, og jeg er altid blevet bekræftet i kontakten mellem dyr og telepatør.
Er du også skeptiker? - Skulle du måske alligevel give det en chance?
Tøv ikke med at kontakte mig ;)
Hvem er jeg
Jeg er 55 år, bor nær Aalborg med min mand og vores Tervueren Marlowe. Vi bruger masser af tid med vores fantastiske børn og skønne børnebørn, og ellers nyder jeg at træne lydighed med Marlowe, hvor målet senere er at koble Biathlon til vores træning.
Jeg har altid haft dyr i mit liv, som barn var jeg ofte på eventyr med min bedste ven, dværghønen Tulle. Hun blev puttet i dukkevognen, og sammen tog vi på tur rundt og besøge venner og naboer i nærområdet.
Udover hønen Tulle havde jeg kanin, hund og marsvin. Mine dyr var mine bedste venner, de var alle frie til at følge mig i haven og huset, derfor var jeg altid at finde med et dyr i hælene. Jeg havde en naturlig tilgang til mine dyr, og skabte uden at vide det, en tryg og tillidsfuld relation til dem alle.
Som ældre har min store passion været, at træne med de dyr jeg har haft omkring mig. Af forskellige dyr kan jeg nævne katte, hunde, chinchilla, ara, heste og et par geder.
Jeg har i mange år kørt som kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, her lærte jeg at håndtere dyr i mange forskellige situationer og scenarier. Mit ønske om at hjælpe disse dyr var brændende, og i dag ville jeg ønske, at jeg dengang havde lært at bruge telepatien.
Med mange af mine dyr har jeg følt en helt speciel connection, gennem min intuition har jeg været bevidst om mange af mine dyrs ønsker. Ofte har jeg følt deres fysiske smerter, eller været bevidst om deres ønsker til dagens træning.
Dette førte til min uddannelse som dyretelepatør.
Jeg ønsker at være dyrenes talerør - at viderebringe deres ønsker og behov
Jeg ønsker for alle dyr og mennesker, at de vil lytte til hinanden og opnå langt større forståelse for hinanden. For mig er det en gave at lytte til dyrene. At få muligheden for at fortælle dyrenes små og store beskeder, som kan være sjove, underfundige, alvorlige og ikke mindst lærerige for deres ejere.
Jeg glæder mig sindssygt meget til at videreuddanne mig i telepatien, og så glæder jeg mig til, at hjælpe dig og dit dyr på vej til en stærkere relation
Tak for din tid.